Grøn elektrificering af teglproduktionen
Fremtiden er elektrisk. Og tilgængeligheden af lokalt produceret strøm er en stærk fremtidssikring, når man – som Randers Tegl – er en energitung industrivirksomhed.
Med Energipark Hammershøj Teglværk bliver elektricitet fra lokale vindmøller og solceller gradvist leveret direkte i Randers Tegls produktion af byggematerialer.
Det muliggør, at flere produktionsprocesser går fra fossile energiformer til elektricitet fra vedvarende energikilder. Projektet er altså en investering i værkets fremtid og bevaring af lokale arbejdspladser.
Ambitionen er, at projektet bliver et eksempel til forfølgelse på, hvordan energiforbrugende industrivirksomheder kan elektrificeres med energi, som produceres lige udenfor døren.