I forbindelse med kommunalvalget – og den efterfølgende konstituering af det nye byråd – er der opstået betydelig usikkerhed i forhold til udbygningen af VE i form af vindmøller og solceller i Viborg Kommune.
Den konkrete formulering i konstitueringsaftalen lyder som følger:
”Byrådet vil for nuværende stoppe planlægningen af yderligere VE-anlæg ud over det, byrådet allerede har vedtaget lokalplaner for. Den påbegyndte planlægning af Energipark Tjele fastholdes dog med udtagelse af solcelleanlæg. Hvad angår Energipark Tjele, fastholdes dette under forudsætning af, at infrastrukturen i området løses på en tilfredsstillende vis herunder ved ny vejføring”.